Fødselsdage

Dit barns fødselsdag er en vigtig begivenhed, og vi vil selvfølgelig gerne være med til at fejre den.

Når dit barn fylder år, kan du komme og fejre det samme med os i børnehaven til eftermiddagscafé kl. 14.00. Du skal selv medbringe lækkerier.

Hvis du ikke kan deltage, holder vi fødselsdagen til frokost kl. 11.00. Dit barn må gerne dele noget ud, men det må kun være én ting. Det kan f.eks. være frugt, hjemmebagte boller, ostehaps, kage eller en is. Spørg gerne personalet til råds.

Vi holder altid dit barns fødselsdag i barnets egen stue i børnehaven.

Vi tager ikke hjem på besøg til fødselsdage i børnehavens åbningstid. Hvis du vælger at invitere børnene til fødselsdag uden for børnehavens åbningstid, opfordrer vi dig til enten at invitere hele gruppen eller drengene/pigerne separat.